4. Metode og begreber

Den grønlandske beskæftigelsesstatistik udarbejdes så vidt muligt i henhold til retningslinjerne beskrevet af The International Labour Organisation (ILO), der er den internationale arbejdsorganisation under FN. I dette kapitel gives en introduktion til ILOs retningslinjer. Derefter gives en metodebeskrivelse bag beskæftigelsesstatistikken, og der afrundes med en gennemgang af potentielle fejlkilder.

 

4.1 Definition af beskæftigelse

ILO definerer i korte træk beskæftigelse som en person, der i en given referenceperiode har udført arbejde i mindst én time. Referenceperiodens længde er ikke klart defineret, men ILO anbefaler en relativ kort periode på én dag eller én uge. Endvidere anbefaler ILO at definere en minimumsalder for arbejdsstyrken ud fra forholdene i det enkelte land. Der anbefales imidlertid ikke en øvre aldersgrænse.

 

Det grønlandske kildemateriale muliggør en referenceperiode på én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO’s anbefaling. Kildematerialet giver imidlertid ingen information om arbejdstid i den pågældende måned, men udelukkende om udbetalt løn i den pågældende måned.

 

For at begrænse effekten af den relativt lange referenceperiode, hæves det grønlandske beskæftigelseskriterie til mindst 20 timers arbejde på én måned. Arbejdstiden estimeres som forholdet mellem udbetalt løn og SIKs mindsteløn (timeløn) for ikke-faglærte arbejdere over 18 år.

 

Med en typisk arbejdsdag på otte timer samt en måned bestående af 20 arbejdsdage, svarer det grønlandske beskæftigelseskriterie således til ILO-kriteriet med 1 timers arbejde på én dag. Det grønlandske beskæftigelseskriterie er således lettere opnåeligt, da referenceperioden er en måned, men vurderes at være det bedst mulige kriterie ift. kildematerialet.

 

Oversigt 7. Antal hovedbeskæftigede efter branche og grænse for at være beskæftiget i 2021

	10	20	30	40	50	60	70	80
Alle brancher........................................	29.453	28.909	28.317	27.739	27.138	26.533	25.956	25.367
Landbrug, skovbrug og landbrugsrelateret industri og handel......	113	110	103	97	95	92	89	87
Fiskeri og fiskerirelateret industri og handel...................	4.452	4.355	4.217	4.081	3.946	3.832	3.715	3.594
Råstofindvinding......................................	119	118	118	118	118	117	116	115
Fremstillingsvirksomhed.................................	229	224	219	215	210	204	198	192
Energi- og vandforsyning................................	438	435	433	430	426	423	420	417
Bygge- og anlægsvirksomhed............................	2.293	2.268	2.243	2.217	2.187	2.153	2.114	2.063
Engroshandel og detailhandel............................	3.108	3.020	2.925	2.827	2.733	2.634	2.546	2.450
Transport og godshåndtering.............................	1.971	1.953	1.936	1.918	1.899	1.880	1.862	1.841
Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed.............	812	777	742	707	677	648	623	598
Information og kommunikation............................	613	608	605	600	597	595	593	590
Pengeinstitut og finansvirksomhed.........................	213	213	212	212	212	212	212	212
Fast ejendom........................................	269	266	263	260	256	254	252	250
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser............	295	292	289	286	283	280	278	276
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester..............	405	396	387	377	365	353	342	333
Offentlig forvaltning og service............................	13.142	12.910	12.687	12.476	12.260	12.020	11.795	11.570
Øvrige serviceerhverv..................................	310	297	288	279	269	258	251	244
Uoplyst.............................................	670	669	650	639	605	578	550	534

Anm.: Grænsen er antal timer på mindstelønnen.

Kilde: Grønlands Statistikbank: https://bank.stat.gl/ARDBFB10

 

Grænsens betydning for at være i beskæftigelse og for antal beskæftiget kan ses i oversigt 7. Ved en lav grænse vil der være flere i at beskæftige og ved en højere grænse færre i beskæftigelse.

 

På denne baggrund har Grønlands Statistik valgt at definere, at en person er i beskæftigelse i en given måned, såfremt:

 

·           Personen har udført lønnet arbejde eller optjent anden erhvervsrelateret indkomst f.eks. ved indhandling eller i form af overskud af egen virksomhed i den pågældende måned.

 

·           Indtægter fra dette arbejde som minimum svarer til det beløb, som 20 timers arbejde ville indbringe med en timesats svarende til mindste­lønnen for ikke-faglærte arbejdere ifølge den på tidspunktet gældende overenskomst mellem SIK og Naalakkersuisut.

 

·           Personen er fyldt 15 år ultimo måneden.

 

4.2 Datavalidering

Kildematerialet, der ligger til grund for beskæftigelsesstatistikken, er skabt med et administrativt formål, hvilket i nogen grad begrænser materialets statistiske anvendelighed. Betydningen af, hvorvidt en lønudbetaling registreres for juni eller december, er formentlig væsentlig mindre i en skattemæssig sammenhæng, end den er i en statistisk kontekst. Som følge heraf er det af afgørende betydning for opgørelsernes kvalitet, at der foretages datavalidering.

 

Af månedsspecifikationerne er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en kommunalt registreret lønudbetaling vedrører en arbejdsrelateret lønudbetaling, eller om der er tale om en ikke-beskæftigelsesrelateret udbetaling f.eks. i form af en social ydelse. For at kunne anvende månedsspecifikationerne til estimering af beskæftigelsen er det derfor nødvendigt at rense materialet for udbetaling af sociale ydelser m.fl. Dette sker ved hjælp af fællesoffentlige lønsystem. Med udgangspunkt i dette register opgøres den månedlige udbetaling af indkomsterstattende ydelser fordelt på de enkelte modtagere. Udbetalingerne frasorteres efterfølgende i de til kommunerne knyttede månedsspecifikationer.

 

Samme problematik gør sig gældende i andre brancher, der også udbetaler ikke-beskæftigelsesrelateret A-indkomst. Idet det antages, at beskæftigelsen er minimal i forhold til antallet af ikke-beskæftigede personer, der modtager ydelser fra disse brancher, er beskæftigede i danske pensionskasser samt syge- og livsforsikringsvirksomheder imidlertid helt udeladt af statistikken. For grønlandske pensionskasser og banker der udbetaler pension er der indhentet data så pension udbetalinger kunne fjernes.

 

Ekstraordinære udbetalinger vedrørende feriepenge og særlige bonusordninger i december forsøges identificeres og fraregnes i beløbet.

 

4.2.1 Beskæftigelse registreret ved indhandling

Dem som indhandler deles i to sæt.

Det 1. sæt er dem som indhandler mindre end deres A-indkomst på et helt år. Sættet indeholder også alle pensionister selv om disse indhandler mere end de har i A-indkomst. Disse er kun beskæftiget i de måneder hvor de indhandler.

Det 2. sæt er dem som indhandler mere end deres A-indkomst på et helt år. Disse fordeles ligeligt ud på alle 12 måneder i året. Hvis en person får arbejdsmarkedsydelse i en måned, er personen ikke i beskæftigelse denne måned. Dem i sæt 2 vil have indhandling som hovedbeskæftigelsen hele året, selv om der kan være måneder hvor deres A-indkomst er større.

 

4.2.2 Imputering af ikke-registreret beskæftigelse

Kildematerialet i form af månedsspecifikationer er ikke komplet i forhold til den samlede beskæftigelse på det grønlandske arbejdsmarked. Således identificeres og imputeres yderlig beskæftigelse ved hjælp af Grønlands Statistiks indkomstregister. Den imputerede beskæftigelse berører ca. 1.000 personer årligt.

 

Der er 3 typer af dem som imputeres.

 

Type 1: Dem som ikke har indhandling i månedsspecifikationer men har indhandling i indkomstregistret. Der medtages dem som i gennemsnit har mindst 20 timer på mindstelønnen pr måned. For pensionister er det det dobbelte. Disse fordeles ligeligt ud på alle 12 måneder i året. Hvis en person får arbejdsmarkedsydelse i en måned, er personen ikke i beskæftigelse denne måned. Dem som har mere i indhandling end i A-indkomst vil have indhandling som hovedbeskæftigelsen hele året. Branchen er fiskeri. Der er ca. 60 om året.

 

Type 2: Dem som har mere i indhandling i indkomstregistret end i indhandling i månedsspecifikationerne for hele året. Det er dem som indhandler på brættet eller hos private. Indhandlingen i månedsspecifikationerne medtages ikke, men indhandlingen i indkomstregistret fordeles ud på samme måde som type 1. Branchen er fiskeri. Der er ca. 10 om året.

 

Type 3: Er enkeltmandsvirksomheder. Dem som ikke har indhandling i indkomstregistret men virksomhedsresultat er større end 0. Der medtages dem som i gennemsnit har indtægter svarende til mindst 20 timer på mindstelønnen pr måned. For pensionister er det det dobbelte. Disse fordeles ligeligt ud på alle 12 måneder i året. Hvis en person får arbejdsmarkedsydelse i en måned, er personen ikke i beskæftigelse denne måned. Branchen er uoplyst. Der er ca. 1.000 om året.

 

4.3 Det endelige beskæftigelsesregister

Det endelige beskæftigelsesregister omfatter udelukkende beskæftigelse blandt den fastboende befolkning. Den fastboende befolkning defineres ved hjælp af Grønlands Statistiks befolkningsregister, og omfatter alle personer bosiddende i landet såvel primo som ultimo det pågældende år, og som primo måneden var fyldt 15 år.

 

Som det fremgår af oversigt 8, indgik ca. 4 pct. af ultimo-populationen i 2021 ikke i den fastboende befolkning.

 

Oversigt 8. Den fastboende befolkning

	2016	2017	2018	2019	2020	2021
Befolkning ultimo...............................	55.860	55.877	55.992	56.081	56.421	56.562
Fastboende befolkning...........................	53.187	53.328	53.371	53.493	53.888	54.124
Fastboende befolkning, mindst 15 år ultimo måned.......	42.488	42.673	42.671	42.792	43.152	43.371

 

Beskæftigelsesregistret indeholder – udover oplysninger om registreret løn, samt branche – også oplysning om, hvorvidt den pågældende ansættelse er klassificeret som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Hovedbeskæftigelse defineres som den ansættelse, hvor personen i en måned har højest registreret løn. Personens øvrige ansættelser i den givne måned defineres som bibeskæftigelse. Endvidere er der knyttet demografiske og geografiske oplysninger på registret.

 

4.4 Statistikbanken

Grønlands Statistikbank, der findes på adressen bank.stat.gl, indeholder detaljerede tabeller vedr. beskæftigelsen. Her er det muligt at skræddersy egne opgørelser over beskæftigelsen. Alle tabeller og figurer i kapitel 2 er dannet på baggrund af udtræk fra disse matricer. Kildehenvisning er angivet under hver tabel og figur. Data før 2016 findes i arkivet under beskæftigelsen.

 

4.5 Fejlkilder

Registrene, som udgør det datamæssige grundlag for beskæftigelses-statistikken, er dannet ud fra store mængder administrative data. Af den grund foreligger der naturligvis en række potentielle fejlkilder. De væsentligste af disse fejlkilder præsenteres herunder.

 

Beskæftigelsesstatistikken bygger på data om arbejdsgivernes månedlige indberetning af løn m.m. Selve beskæftigelsesstatistikken hænger derfor uløseligt sammen med kvaliteten i de månedlige indberetninger. Praksis for periodisering af lønningerne i den enkelte virksomhed er således af afgørende betydning for det endelige beskæftigelsesregister, og udgør af samme grund i betydelig usikkerhedsfaktor for kvaliteten af det endelige register.

 

Som beskrevet i afsnit 4.2 om datavalidering er der stor bevågenhed omkring denne problematik i tilblivelsen af det endelige register. Ekstraordinære udbetalinger vedrørende feriepenge og særlige bonusordninger i december forsøges identificeres og fraregnes i beløbet. Ekstraordinære udbetalinger kan også forekomme i andre måneder.

 

På grund af størrelsen og kompleksiteten af datamaterialet må det alt andet lige forventes, at en vis del af disse ekstra ordinære udbetalinger ikke lader sig identificere og følgelig må anses som en fejlkilde. Denne type fejlkilder har utvivlsomt størst indvirkning på opgørelserne af månedsløn, mens det skønnes, at problematikken ikke har den store betydning for kvaliteten af selve beskæftigelsesopgørelsen.

 

Der er en vis usikkerhed forbundet med den imputerede beskæftigelse. Idet selvangivelserne – og derved indkomstregistret – er årsopgjort, er det ikke muligt ud fra disse data at periodisere den imputerede beskæftigelse. En person kan på få måneder optjene en relativ høj årsløn, der indikerer, at vedkommende har været i beskæftigelse alle 12 måneder i det pågældende år. Omvendt kan en person også være løst beskæftiget i alle 12 måneder. Men hvis indkomsten herfra er tilstrækkelig beskeden, fanges den imidlertid ikke i imputeringen.

 

Beskæftigelsesstatistikken brancheopdeles på baggrund af arbejdsgiverens registrerede branche i henhold til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Nøjagtigheden i den branchefordelte beskæftigelse afhænger således af, hvor præcist de enkelte virksomheder er brancheplaceret i CVR. Som udgangspunkt anses CVR for retvisende. Metoden har dog visse begrænsninger, særligt i de tilfælde, hvor en virksomhed har flere forskelligartede aktiviteter, der reelt set burde fordeles på forskellige brancher. Denne fejlkilde er imidlertid forsøgt begrænset ved at gå fra den stringente brancheinddeling i CVR til den modificerede brancheopgørelse, hvor der tildeles et nyt hovederhverv på baggrund af virksomhedens primære aktivitet, jf. kildebeskrivelsen i kapitel 3.

De største offentlige arbejdsgivere; selvstyret og kommunerne dækker over en lang række forskellige arbejdsfelter såsom undervisning, sundhedsvæsen og administration. Som lønudbetalende arbejdsgivere optræder det offentlige dog kun som én arbejdsgiver, hvorfor beskæftigelsen indenfor hver enkelt af disse enheder ikke – med det anvendte datagrundlag – kan branchefordeles efter aktivitet. Al beskæftigelse fra disse arbejdsgivere er derfor klassificeret som Offentlig forvaltning og service. For udspecificering af beskæftigelsen i den offentlige sektor henvises til Grønlands Statistiks seneste udgivelse af statistikken over Offentlige ansatte. Statistikken over offentligt ansatte dannes imidlertid direkte ud fra det offentlige lønsystem, og er således ikke umiddelbart sammenlignelig med beskæftigelsesstatistikken.